Marias Blog i Den Nye Skriveskole

HIMMEL OG HAV – OG JESUS….. (Opgave 1)

’Heeeeejjjjjj – jeg er lige her!!’
Han kommer løbende og springer lige op i min favn til en krammer.
’Hej skat, er I også på stranden i dag? Det var sør’me hyggeligt!! Jeg har savnet dig’
’Det har jeg osse. Jeg har så meget at fortælle dig!’
Det har han heldigvis altid. Han har sikkert også oplevet en masse i den uge, der er gået siden sidst.
’Hvor er far og mor?’
’Lige derovre!’
Nu kan jeg se, de vinker, og vi ta’r hinanden i hånden og løber hen til dem.
’Må jeg ta’ ham med op til det lille ishus, så vi kan få en is?’
’Ja, smiler farmand. Det er kun nummer to i dag, så det går nok. Så smutter Marianne og jeg en tur i vandet imens.’
Lidt efter sidder vi deroppe i skyggen og guffer i os, mens snakken går om alting. Som altid vælter det ud af ham. Han kan næste ikke nå at få sagt det hele. Alt gør så stort indtryk på ham for tiden.
’ – og ved du så hvad? Du ved godt, jeg osse noen gange bliver passet af bedstefar og bedstemor i Ølstykke, ikk’?
Jeg nikker.
’Og jeg ved godt, du siger, at de monstre, jeg ser på fjernsynet og iPad’en ikke findes i virkeligheden, så jeg ikke skal være bange, ikk’ oss’?’
Jeg nikker igen og smiler.
’Men altså ham Jesus, de fortæller om, HAN har levet i virkeligheden, og DÉT var bare sørgeligt!’
Jeg spidser ører.
’Han blev slæbt hen til et bjerg af de onde mennesker, og han blødte fra hovedet, og de hamrede store søm i hans hænder og fødder og hængte ham op på et kors, og det blødte helt vildt ud over det hele, og han DØDE! Var det ikke frygteligt?’
Han ser afventende på mig. Hvad skal jeg dog sige.
’Og så skal vi sidde ved bordet og tegne ham på korset og så synger vi en svær sang og lærer, at vi skal være gode. Og så drømmer jeg om det om natten og løber ind for at sove hos mor.’
Jeg ta’r ham ind til mig og tænker som en rasende.
’Har de ikke fortalt, at det heldigvis endte med, at han kom op til sin far i himlen og blev glad igen? Altså, hvis man tror på historien – eller njaah – det er jo lidt forskelligt – nogle tror på, at det er sket, og nogle ikke. Det skal man vist li’som selv vælge….’
Jeg kan godt høre, jeg virkelig ’øffer’ i det nu.
Han tænker lidt.
’Jamen når de siger det, må det jo passe. Og det er altså sørgeligt! Men jeg glæder mig, til vi kommer til det med, at han kommer op til Gud og bliver trøstet. Der var vi ikke kommet til endnu. Det tror jeg altså også hellere, jeg vil tegne.’
Vi spiser færdig i tavshed, medens vi nyder solen, og jeg lover at begrave ham i sand lige om lidt. Det er så hyggeligt.

(505 ord)

’All That Jazz’ (Opgave 0 – slutning)

Bifaldet varer vel et par minutter, men det føles som flere timer af ubrudt, krystalklar lykke! Mit spil nåede ud til mit publikum, helt ned på bageste række og op på 2. balkon. Lige nu har jeg dem i min hule hånd, de er mine.
Jeg nejer en sidste gang, retter mig op og sænker langsomt armene.
Medens jeg overlader mit ansigt til sminkøsen, vender mine tanker tilbage til Louis.
Louis, Louis, Louis….
Jeg spottede ham straks deroppe blandt publikum. Han lignede sig selv fra dengang. I pausen bad jeg min sekretær Lance om at iværksætte en lille overraskelse til ham. Lance er vant til mine pludselige indfald og udfører dem til min tilfredshed og uden brok. Elles ville han blive fyret omgående.
Sminkøsen anlægger en diskret make-up, der trækker år fra min alder og forhåbentlig virker.
Jeg smutter i den midnatsblå satin kjole, børster mit lange hår og tager en taxa hen til Louis.
Så står jeg her, foran hans dør. Den står på klem. Det må være et godt tegn. Han vil alligevel gerne se mig. Naturligvis.
Jeg skubber langsomt døren op, spændt på at se, hvor smukt Lance har klaret opgaven. Jeg bad ham dække op til en romantisk dinner for to med kandelabre, kaviar, champagne, en halv blomsterbutik, tjener etc.
Og det har han gjort, ser jeg, men noget er helt galt. Mit blik panorerer fra en væltet, ituslået vase hen til tæppet ved væggen, hvor der sidder en mand i tjenerkostume med en anden mand i favnen. Ingen af dem rører sig, og i en sø rundt om dem blander rosenblade sig med noget andet rødt. Det ligner et tableau.
Jeg iler hen til dem og genkender manden i tjenerens arme. Louis.
Tjeneren ser på mig og siger fortabt: ’Pludselig stod han lige bag ved mig og slog mig i hovedet med eller andet. Han må have troet, jeg var en indbrudstyv. Jeg reagerede helt instinktivt. Det var ikke min mening at slå ham ihjel. Men kødkniven sad pludselig i ham. Undskyld! Du behøver ikke give mig honoraret.
Grammofonen spiller ’All That Jazz’ – ’vores’ nummer.
Jeg hulker ikke, står bare dér, medens tårerne triller ned ad mine kinder….

– – – – – – –

’… And All That Jazz ’ (Opgave00)
Det, der kom bag på mig, var at hun græd. Hun hulkede ikke, stod bare dér medens tårerne trillede ned ad hendes kinder…..
Jeg er åndeløs. Ifølge manuskriptet, som instruktørassistenten viste mig forleden, skal hun hulke, skrige, kaste sig på gulvet og ’gå helt i spåner’, som der står i regi bemærkningerne, men nej, Suzan har valgt den stille, underspillede fortvivlelse.
Alle i salen holder vejret, og da tæppet går, er der et øjebliks total stilhed, inden ovationerne brager løs, og tæppet går fra igen. Dér står hun, spinkel, men rank, helt alene i den røde spot, medens bifaldet omslutter hende. Så breder hun armene ud og skruer op for et smil, der når helt op til mig på 2. balkon. Hun har sejret!
Udenfor har den smukke efterårssol forladt scenen, og jeg trækker jakken godt sammen og dukker hovedet for de piskende regndråber, da jeg begiver min hjemad. Jeg tænker altid så godt, når jeg skridter ud, og da jeg er i god form og gerne vil blive ved med at være det, vælger jeg at spare busbilletten.
Det er nogen tid siden, jeg sidste har set hende. Det har både været et savn og en lettelse. Meget kan man sige om hende, og hun er en gudbenådet kunstner, når hun strammer sig an, men lige så charmerende og kærlig, hun kan være, lige så ufatteligt krævende og hysterisk er hun, når hun pludselig er i dét humør. Jeg er heller ikke verdens nemmeste mand at omgås, så det er sikkert godt, det endte, som det gjorde. Det skræmmer mig ikke at være alene, og jeg glæder mig allerede til at slappe af med et glas vin i den dybe sofa. Jeg har virkelig været heldig med mit nye hjem. Store, regulære værelse, moderne og alligevel varmt, sublim udsigt. Det hele til en fornuftig pris. Som at finde en nål i en høstak.
Jeg kører op til 9. sal, finder nøglen frem og skal til at stikke den i låsen, da jeg opdager, at døren står på klem…..

– – – – – – –

Reklamer

12 thoughts on “Marias Blog i Den Nye Skriveskole

  1. Hej Maria!
    Fin brug af de tvungne sætninger, som leder fortællerens tanker hen på en tid, da Han var sammen med Suzan.
    Jeg tror, at teksten vil blive “lettere”, men mindst lige så forståelig, hvis du prøvede at skære ned på antallet af ord og anvendte lidt mere “show” frem for “tell”.
    Sproget er fint, men kan sagtens være mindre “ordrigt”
    Du slutter med fin suspense, der naturligvis får mig til at se frem til opklaring og afslutning i næste uge:)
    Ovenstående er naturligvis venligt ment og du bruger bare det, du kan – det er jo DIN tekst.
    KH
    MOH

  2. Hej Maria
    Det er pudsigt som man skifter fortæller og køn i mellemakten, det er ved at blive et krav her i opgave 0.

    Du får lige drejet hele historien en omgang så den stakkels Louis må lade livet og primadonnaen ikke får belønningen for sin møje. Flot beskrivelse af sceneriet til sidst, jeg føler mig hensat til teateret igen. Kan hun bruge tjeneren i stedet for Louis, han er jo vant til at tilfredsstille alle hendes luner og rekvisitterne er kørt i stilling..

  3. Undskyld, men jeg altså ikke lade være med at grine. Der er noget komisk over scenen, der er så fint formuleret og fortalt.
    Jeg ikke helt lade være med at tænke på bladerunneren Pistorius … 🙂
    Kh. Helle

  4. Hej Maria.
    Du fortæller en god historie. Sproget flyder flot. De to HP’ er tydelige.
    Det var en god oplevelse 🙂

    Jeg kunne desværre ikke finde ind til min sidste kommentar. HÅber da, at jeg tidligere har kommenteret? Jeg har i hvert fald læst første del….

    Venligst
    Jyhark

  5. Hej Maria,

    jeg havde jo regnet med et hyggeligt gensyn for de to, men naturligvis bliver tingene anderledes end man havde tænkt sig, når man blander andre mennesker ind i sagerne. En lille, godt skrevet, historie med en uventet slutning.

    De bedste hilsner

    Le©nius

  6. Hej Maria
    Spændende txt med synsvinkelskift. Det skulle jeg lige vænne mig til, men jeg synes, det fungerer og er interessant.
    Jeg synes, det vil virke lidt bedre, hvis ikke tjeneren kommer med den bemærkning om honoraret. Det tilfører txten noget humoristisk, som ikke helt passer ind. Altså efter min mening.
    Tak for en anderledes historie med gode personskildringer.
    Bedste hilsner,
    Lise

  7. Hej Maria

    Flot historie! Går ud fra det er en bedste? Skønt, som du har fanget barnets verden i hans replikker 🙂 Især flot, hvor han taler om Jesus. Det er helt troværdigt, at et barn skræmmes. Og du får fin vist bedstes usikkerhed og redningsforsøg 🙂

    Replikkerne virker som de skal. Ingen tvivl om, hvem der taler “nu”. Jeg kan godt lide du bruger handling-inkvitter (hvis det hedder sådan…) Hun nikker osv. Det giver en fin rytme.

    Tak for en god oplevelse
    Vh Jyhark

  8. Kære Maria
    Kommentar til Opgave 1:
    Du har rigtig fint fanget situationen her. Tilsyneladende en solbeskinnet og sorgløs strandtur, et kærligt møde mellem farmor (?) og barnebarn. Farmors glæde over barnets snak bliver langsomt til bekymring og vel en lille smule vrede – hun mærker dybt inde hvad det er for tanker og billeder drengen er blevet fodret med. Hvad kan hun gøre? – ikke andet end at mildne det med en forsikring om at alt er godt. Bagefter kan hun skumme over at et barn skal skræmmes “i Guds navn” – får man en god kristen ud af det? Nix – men hvordan forklare det til et par stærkt troende bedsteforældre. Puha en konflikt.
    Rigtig fin og velskrevet tekst.
    kh dorte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s